Påsken ”klipper hul” i døden

Påsken ”klipper hul” i døden

Påsken ”klipper hul” i døden

# Nyheder

Påsken ”klipper hul” i døden

Hvad frygter du mest? Hvad fryder dig mest? Dette er en overvejelse værd. For hvad ville du svare, hvis du skulle være helt hudløst ærlig?

Disse spørgsmål blev stillet til nogle børn fra 3. klasse til Hjallese Kirkes påske-skoleprojektdag i begyndelsen af marts. Alle børnenes tanker blev omsat til kunst, frembragt af skrot og skrald, livagtige figurer, der kom til at indgå i et styk-ke installationskunst. Kunstværket var en del af påske-familiegudstjenesten sam-me aften.

Eksempler på dét, børnene frygter allermest, er: Krig, forskellige tanks og dræ-berrobotter, død, maskiner, der overtager verden, irriterende søskende, der dril-ler og ikke vil lege, forældre, der sætter grænser for skærmtid, monstre og fanta-sivæsener, som kravler ud af fjernsyn eller ind i éns drømme om natten.

Dét, som gør børnene glade, er: At være sammen med familien og kammerater-ne, være på ferie med familien, sidde og hygge sig, nusse og lege med et kæle-dyr, de helt nære ting i livet.

Det gode og det onde, livet og døden er dét tema, som påskens budskab kredser om. Guds Søn Jesus Kristus gik i døden på et kors for at komme ind bag døden og skære den i stykker indefra, så den ikke skal blive ved med at ødelægge livet for mennesker. Gennem hullet i døden kan man skimte opstandelsen fra de døde. Dette store, gådefulde og underfulde budskab blev taget helt ned på jorden igennem børnenes kunstværker.

Som afrunding på gudstjenesten blev porten ind til døden skåret i stykker, så man kunne gå ind igennem alle de ting, man frygter, gennem por-ten ind til livet og glæden. På dén måde kan man sige, at påskens budskab er, at Jesus ”klipper hul” i døden, så livet sejrer over døden, så det gode vinder over det onde til sidst.

Glædelig påske!

Sognepræst Lisbeth Petersen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Hjallese Sogn   ·   Hjallesegade 25       +4566152520       hjallese.sogn@km.dk