I skrivende stund her i det spæde forår virker verden virkelig omskiftelig. På et øjeblik er vi gået fra det, der virkede som en Fimbulvinter, til lysende forårsdage med varm sol, kold vind, klar blå himmel og utallige små blomsters frempiblen i jorden. Det er så smukt og livsbekræftende, når lyset efter vinteren bryder frem.

På mange måder er det også det, vi står overfor i påsken, der lige nu venter os i kirken. Her bliver vi mindet om, hvad opstandelsen betyder for os i det brede perspektiv. Men vi kan også sagtens se påskens opstandelsesberetning som en mulighed for gennembrud i ethvert formørket øjeblik. Søndagens nadver påminder os ugentligt om, at vi er tilgivet gennem den korsfæstede og opstandne frelser, som er påskens centrale begivenhed. Det håb, der ligger i, at Kristus er gået hele vejen i døden for vores skyld og med opstandelsen ikke blev i gravens mørke, kan skabe sprækker af lys og håb i vores livs mørke. Mørket har mange nuancer og kan vise sig som angst, ensomhed, mismod, selvbebrejdelse, utilstrækkelighed, depression, sygdom. Men selv her siger Kristus til os: Der er mere. Der er lys. Det er jo hele påskens budskab: At livet vinder over døden. At lyset sejrer over mørket, når stenen rulles fra graven, lyset bryder frem, og Kristus er opstået. Det budskab lyder også til os, ikke kun i påsken, men hver eneste dag.

I begyndelsen af marts var 3. klasserne fra Dalumskolen på besøg i kirken for netop at arbejde med mørket over for lyset. Mørket blev præsenteret som de ting, vi er bange for eller frygter. Det, der gør os kede af det. Sat over for alle de ting i livet, der giver os glæde og skaber varme og smil, og som vi forbinder med noget godt. Med hjælp fra kunstneren Karsten Auerbach skabte børnene dybsindige, kreative, overraskende og meget smukke kunstværker med udgangspunkt i mørket og lyset. Det blev til en kunstinstallation, der var indrettet således, at på forsiden var alle de mørke ting. Og så var der skabt en dør, der kunne brydes, så man på den anden side af mørket kunne se, at lyset altid er der. For der stod alle kunstværkerne, der repræsenterede det gode. Vi ved ikke altid, hvordan vi kommer igennem den dør, når vi står overfor de ting, der skræmmer os og ryster vores verden. Men ved gudstjenesten for børnene om aftenen skar Lisbeth et kors i døren og mindede os derved om, at Kristus altid er vejen og sandheden og livet for os. Og at han ikke viger fra vores side, selv når mørket synes at omslutte os. Med det in mente håber jeg, at vi ses til en af påskens mange gudstjenester.

For her er bestemt noget at fejre! 

Glædelig påske

Sognepræst Maria-Louize Helbo