Babysalmesang starter op igen efter en måneds pause

Babysalmesang starter op igen efter en måneds pause

Babysalmesang starter op igen efter en måneds pause

# Nyheder

Babysalmesang starter op igen efter en måneds pause

Grundet vores skole-kirkeprojekt har babysalmesang i Hjallese Kirke været sat på pause den sidste måned. Men fra onsdag d. 23. marts starter vi op igen og der er over 20 børn plus forældre tilmeldt til holdet.

Babysalmesang handler om at komme og dele glæden ved sang og musik. Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 0-10 måneder. Vi synger salmer og fagtesange, kigger på sæbebobler, danser, undersøger kirkens rum, instrumenter og meget andet. 

Barnet får udviklet og stimuleret sine sanser, hvilket skaber et unikt og tæt fællesskab mellem forælder og barn i musikalsk leg og læring. Det nærvær, der kan skabes gennem sang og musik, er en helt særlig oplevelse uanset alder. 

Barnet har altid kendt sine forældres stemmer. Her finder det tryghed og mod til at opleve verden. Det handler ikke om, hvorvidt man selv synes, man kan synge eller ej. Dit barn finder tryghed i genkendelsen af din stemme og nyder jeres nærvær. 

Der vil være teksthæfter og det helt centrale er genkendelighed, hvilket skaber stor glæde for de små, så vi gentager sangene, fagterne, dansene flere gange. 

Forløbet strækker sig typisk over otte gange og foregår i kirken. Det vil typisk være onsdage fra 10.00 - ca. 10.45. Det er gratis at deltage i babysalmesang, og der vil være lidt at spise og drikke, når vi er færdige i kirken. 

Kirke– & kulturmedarbejder Karin Halling underviser. Indimellem vil en af sognets præster også deltage. For mere information kontakt Karin Halling - Mobil: 5211 4359 - karin.halling@cool.dk 

Hold startes ved efterspørgsel, så kontakt Karin og bliv skrevet på venteliste

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Hjallese Sogn   ·   Hjallesegade 25       +4566152520       hjallese.sogn@km.dk