29. januar - Fejring af sognepræst Lisbeth Petersens runde fødselsdag samt fernisering

29. januar - Fejring af sognepræst Lisbeth Petersens runde fødselsdag samt fernisering

29. januar - Fejring af sognepræst Lisbeth Petersens runde fødselsdag samt fernisering

# Nyheder

29. januar - Fejring af sognepræst Lisbeth Petersens runde fødselsdag samt fernisering

Søndag d. 29. januar vil vi efter gudstjenesten fejre Lisbeth Petersens 50-års fødselsdag, som siden 1999 har været sognepræst i Hjallese Kirke. I samme forbindelse vil der være ferniseringen af kunstværket ”Golgata” af kunstner, jernskulptør og tidligere sognepræst i Hjallese Kirke Bent Nielsen.

Bent Nielsen var sognepræst i Hjallese Kirke fra 1988-1995 og hans kunst er allerede repræsenteret i Hjallese Kirke ved vores to store jernlysestager, som skulpturen ”Golgata” også på mange måder er i familie med. Bent Nielsen vil selv være til stede denne festlige søndag og fortælle om sit kunstværk. Normalt arbejder han med nonfigurative jernskulpturer, men har gennem tiden haft et stærkt ønske om en dag at fremstille et Golgatamotiv, og dette arbejde er nu klar til fernisering. Bent Nielsen fortæller:

”…for mig selv har selve frembringelsen været en spændende proces og en form for bindeled mellem min fortid i præstegerningen og min nutid med masser af tid til mere abstrakte udtryksformer.”

Menighedsrådet vil byde på lidt at spise og drikke når vi sammen lykønsker Lisbeth Petersen og får indsigt i Bent Nielsens arbejde med jernskulpturen ”Golgata”, som vil være udlånt til Hjallese Kirke til og med påske. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Hjallese Sogn   ·   Hjallesegade 25       +4566152520       hjallese.sogn@km.dk